Børneterapi

Et barn kommer oftest i terapi, fordi omgivelserne er bekymrede for dets psykiske trivsel, men i nogle tilfælde kan man opleve, at et barn selv kan finde på at bede om hjælp ved fx at ønske 'en voksen at tale med'. Det kan dreje sig om:

• adfærdsvanskeligheder i skolen/daginstitutionen/hjemmet
• depression
• tvangstanker/-handlinger
• følgerne af seksuelle eller voldelige overgreb
• følgerne af forældrenes skilsmisse
• social isolation
• mv.

Hvis du henvender dig til Psykologisk Praksis - Michael Kaster, fordi du er bekymret for dit barns trivsel, vil du som hovedregel blive tilbudt at komme til 1-2 samtaler, hvor vi taler vanskelighederne igennem. Hvis det vurderes, at dit barn vil kunne hjælpes gennem terapi, afgøres det, hvor ofte og over hvor lang en periode barnet forventes at skulle komme i terapien.
Hver 3.-4. måned i den terapeutiske proces vil der være samtaler med forældrene for at orientere om barnets udvikling i terapien, samt for at høre om barnets reaktioner og udvikling uden for det terapeutiske rum, dvs. i hjemmet, skolen mv.

Som hovedregel følges barnet altid med en voksen til terapien og hentes igen efter terapien. Lidt større børn (fra ca. 10 år) kan i nogle tilfælde efter de første gange selv tage til og fra terapi.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en børneterapi kun kan foregå med støtte fra barnets forældre (plejeforældre eller værge). Uden støtte 'hjemmefra', vil det ikke være hensigtsmæssigt at sende barnet i terapi.

Hvis dit barn ikke kan tilbydes behandling i Psykologisk Praksis - Michael Kaster, vil du som hovedregel kunne blive henvist til andre mulige behandlere.

Printervenlig version